FORSIDE

Quenti Asset Management A/S har tilladelse fra Finanstilsynet som investeringsforvaltningsselskab (IFS) samt forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF).

Quenti er uafhængig af andre finansielle virksomheder. Quenti er etableret på virkelyst og entusiasme, samt naturligvis glæden ved at bygge en virksomhed op fra bunden.

Quenti er etableret fra bunden af et team af meget erfarne medarbejdere med sammenlagt mere end 85 års erfaring inden for den finansielle branche, heraf 40 inden for investeringsforvaltning. Vi har gennem tiden opbygget erfaring med løsning af stort set enhver tænkelig opgave, der relaterer sig til forvaltning af investeringsforeninger og porteføljeforvaltning.

Quenti har et tæt dagligt samarbejde med globale finansielle virksomheder såsom J.P. Morgan, Danske Bank og Candriam Investors Group / New York Life. En af vore styrker er netop at kunne fungere som bindeled mellem mindre porteføljeforvaltere og globale finansielle organisationer samt varetager kontakten til offentlige myndigheder. Vi inddretter systemer og håndterer udfordringer på en hensigtsmæssig og velgennemtænkt måde. Vi er meget erfarne på denne form for projektstyring.

Reguleringen af finansielle virksomheder og kapitalforvaltning bliver stadig mere detaljeret og kompleks. Vi tilbyder at tage hånd om hele processen fra etablering af en investeringsfond eller en afdeling herunder til den daglige administration, sikring af compliance, rapportering til myndigheder, risikostyring og meget mere.

Vi har den nødvendige knowhow og ” state-of-the-art” IT-systemer og -infrastruktur til at håndtere alle former for investeringsfonde, der investerer i finansielle instrumenter. Samtidig er vi på forkant med udviklingen inden for ny regulering og trends inden for branchen.

Vi står til rådighed med råd og vejledning om alt fra investeringsforvaltning, juridiske problemstillinger, compliance, risikostyring samt assistance i forbindelse med forretningsudvikling. I det hele taget alle ydelser, der ligger inden for rammerne af vores tilladelser. Og vi arbejder gerne innovativt. Samtidig har vi gode relationer i Luxembourg, bl.a. i forbindelse med etablering af en SICAV-fond.